Jeg har haft et problem med mad, så længe jeg kan huske. Jeg ville stjæle mad og stjæle penge til mad. Jeg skammede mig, og havde ingen idé om, hvorfor jeg gjorde det. Som teenager ville jeg ikke være tyk, så jeg prøvede i første omgang at spise sundt, og derefter at spise så lidt som muligt. Jeg trænede også for at kontrollere min vægt. Alle disse ting stoppede med at virke for mig, da jeg var 21 år gammel.
De konstante tanker om mad og vægttab fik mig til at ringe til en tolv trins gruppe. Jeg mødte mennesker, som jeg vidste havde en løsning til mig. Jeg tacklede programmet - møder, en madplan, trinene, en sponsor og service - gennem hårdt arbejde og forsøgte at gøre det perfekt.
Men stadigvæk var jeg nødt til at kontrollere min vægt. Hvis jeg ikke lavede yoga, og gik på arbejde hver morgen, ville jeg føle mig ængstelig. Ofte når jeg gik op ad trappen til mit kontor på sjette sal, ville jeg starte i kælderen i stedet for i stueetagen. Jeg fortalte mig selv, at det var godt for mig. Og talte ikke med nogen om det.
Mit liv blev værre. Jeg kunne ikke arbejde. Jeg var fuld af frygt og mit forhold til familie og venner var ved at falde fra hinanden. Jeg vidste ikke, hvad der skete med mig.
En dag hørte jeg en person med mange års helbredelse dele om hendes overgivelse, og jeg vidste der, at jeg ikke havde det sådan som hun havde haft det. Jeg indså, at træning også var en del af min afhængighed og kunne endelig være ærlig. Selv da jeg ikke kunne holde op med at træne, kunne jeg være ærlig.
En dag gik jeg på knæ, og bad om at få en dag fri af alle mine afhængighed. Det var første gang, jeg havde bedt om hjælp på den måde. Jeg tog de tolv trin, denne gang af desperation. Hver dag ville jeg spørge mig selv, hvad jeg kunne gøre for andre mennesker med afhængighed af mad..
Det tog lang tid før den nagende stemme, der sagde, at jeg skulle opgive, og frygten for at vende tilbage gik væk. I dag er jeg ikke bange, fordi jeg tror at en Gud efter min opfattelse har taget det fra mig.
Jeg troede ikke, at jeg ville kunne få et barn, fordi jeg havde gjort en masse skade, mentalt og fysisk. I dag har jeg to børn og et normalt familieliv. Jeg har en følelse af velvære, som jeg aldrig har kendt før, og som jeg holder ved lige ved at være ærlig og forsøge at praktisere de tolv trin.